|
Hotline
| |
|
 Eileen Gray
Eileen Gray blev fřdt i en aristokratisk familie i Enniscorthy, en lille by i det sydřstlige Irland, hvor hun tilbragte sin barndom. For at udvikle hendes tydelige kunstneriske evner kom hun i en tidlig alder pĺ Slade School for Fine Arts i London. Herfra flyttede hun senere til Paris, hvor hun kom til at tilbringe langt det meste af sit arbejdsliv.
Ved ĺrhundredeskiftet var Paris et kreativt mekka for kunstnere, forfattere, videnskabsfolk og filosoffer. Eileen Grey havde en elegant, hřj statur, og fotografier af hende i tyveĺrsalderen viser hende klćdt i victoriansk stil og med mřrkt hĺr i tykke flettede opsćtninger. Man fĺr indtrykket af en lidt genert, let melankolsk og mĺske en smule overlegen ung kvinde – fuldt som det var pĺ mode at vćre pĺ den tid i de kredse. Senere, i 1926 fotograferedes hun af Berenice Abbott, og fremtrćder her som en stćrk, sofistikeret kvinde med en sikker stil, lidt mandhaftig mĺske – igen prćcis som det skulle vćre i bohememiljřet pĺ den tid – med med masser af kvindelig skřnhed.
Ifřlge Eileen Grays biograf Peter Adams var det kun „dem der var noget“, der blev fotograferet af Berenice Abbott. Eileens kreative energi var nu kommet i hřjt gear og hun havde pĺ egen hĺnd fundet muligheder for at udforske sine talenter...
Pĺ et besřg i London i 1905 var Eileen ved et tilfćlde kommet ind pĺ et vćrksted, hvor man reparerede lakarbejder. Dette skulle ćndre hendes professionelle virke stćrkt. Med ny viden og med nyindkřbte vćrktřjer returnerede hun til Paris, gik i samarbejde med en mester i lak-arbejder, Sugiwara-san, og begyndte at designe en rćkke mřbler og genstande med iřjnefaldende farver men med diskrete former. Hun kededes af de flydende, organiske linier i Art Noveau og kom derved over i et formsprog, der var langt mere i familie med De Stijl: Rene linier og enkle former. Resultatet var storslĺet.
Lak-arbejderne anbragte hende midt i en verden af mřbler og indretning. Hendes kreative sans kombineret med ćstetisk fornemmelse for form og farve blev brugt pĺ en rćkke innovative arbejder – ofte med dramatisk effekt.
I 1921 ĺbnede hun en butik i 217 rue du Faubourg Saint-Honoré, hvor hun solgte sine arbejder direkte til offentligheden. Hun havde intet begreb om řkonomi og marketing, men det lykkedes alligevel at fĺ en relativt pćn succes, samtidig med at hun lřbende kunne forfine sine designs.
|
| |
|
